Kræftens bekæmpelses gode råd til solbeskyttelse
Som forældre skal I:
- Smøre jeres barn ind i et tykt lag solcreme hjemmefra. Der anbefales en solcreme med mindst faktor 15. Smør gerne barnet to gange – så undgår man ”helligdage”. Barnet skal smøres ind de steder, hvor tøjet ikke dækker.
- Give barnet en solhat med i dagtilbuddet og sørg for at tøjet dækker overarme og lår.
Hvis man har husket rigeligt med solcreme de steder, som tøjet ikke dækker og følger de øvrige solråd om skygge og solhat og tøj, så er en indsmøring om morgenen oftest nok.
Børn, der er særligt lyse i huden, og børn med mange fregner eller rødt hår er særligt udsatte og skal beskyttes ekstra med skygge og tøj og kan have brug for en ekstra indsmøring. Lav individuelle aftaler med pædagogerne.
Som dagtilbud skal vi:
- Sikre, at der altid er adgang til skygge på udendørsarealer. Fx ved hjælp af et solsejl, en parasol, træer eller lignende de steder, hvor legen foregår.
- Være særlig opmærksom på solhat, tøj og skygge, når solen er stærkest mellem 12 og 15
- Genindsmøre børnene, hvis de har badet eller svedt meget.
Hold øje med uv-indekset
- Både forældre og pædagoger opfordres til at holde øje med uv-indekset via appen ’UV-UNDEKS’. Kommer uv-indekset over 3, er det vigtigt, at børnene solbeskyttes. Appen ’UV-INDEKS’ kan downloades gratis via App Store eller Google Play.
Læs mere på Spørgsmål og svar om solbeskyttelsepå https://www.cancer.dk/solkampagnen/solsvar-faq/